Projektledelse:  Fra Kaos til Målrettethed - Ring nu på telefon 53 38 09 12

Bag om Leif Training​

​Mit navn er Leif Knudsen – og jeg er manden bag managementkonsulentfirmaet Leif Training.

Erfaren managementkonsulent med speciale i projektledelse

Som cand.merc. i organisations- og virksomhedsledelse, og med over 25 års erfaring som managementkonsulent, har jeg en unik indsigt i – samt viden om – organisationsudvikling samt projektkoordinering og -ledelse.


​Siden 1986 har jeg specialiseret mig dybere ind feltet, og i dag har jeg en solid erfaring med undervisning samt facilitering af møder og kurser.

​Jeg arbejder hovedsageligt med projektarbejdsformer som et vigtigt element af ledelses- og organisationsudvikling og tilbyder i denne forbindelse træning og udvikling af projektledere i både private og offentlige organisationer – deriblandt aktører inden for forskningsverdenen.

Inspiration fra magiens verden

Med en fortid som professionel tryllekunstner i trylleduoen Taika Magic Show , har jeg optrådt på mange store scener, blandt andet mere end 40 gange på det eksklusive Magic Castle  i Hollywood, USA . 

Det har givet mig stor erfaring med mennesker, som et godt grundlag for at udvikle kreative, sjove og effektive undervisningsmetoder.​​

​Med virkemidler fra magiens verden har jeg altså skabt en unik og nyskabende tilgang til lederudvikling.

Jeg søger f.eks. at styrke og forberede projektledere til bedre planlægning og organisering gennem denne effektive og alternative tilgang til feltet, som bygger på moderne projektledelses værktøjer kombineret med kreative, underholdende og engagementsskabende træningsmetoder.

Skab orden i en kompleks hverdag

I 2007 vandt jeg sammen med daværende 3 andre kolleger ”Den danske Konsulentpris” i kategorien Organisation og Lederudvikling.

5 år efter valgte jeg at starte firmaet Leif Training op, hvor fokus er på underholdende og engagerende træning og udvikling af projektledere, som sikrer en fremtidig effektiv projektplanlægning og -organisering for alle aktører.

Kort sagt handler det om at skabe overblik og orden i en verden, der ofte er præget af kaos og kompleksitet.​

​Kursisterne udtaler

​”Meget engagerende og god til at visualisere og gøre ”tørre” emner levende.”

Jesper Blichfeldt, Skoleleder, Vikasku

"Meget intensivt og rigtig godt. Gode eksempler hele vejen igennem, krydret med Leifs tryllekunster. Leif var ualmindeligt velforberedt, inspirerende og enormt dygtig! ingen spildtid og kvalitetsundervisning fra ende til anden."

Bára Carlsdóttir á Lag, Communcation Consultant, Ambu A/S

Leif Training  |  CVR: 34275866  |  Skråplanet 6 |  3500 Værløse |  Tlf.: 53 38 09 12 |  lk@leiftraining.dk